Ja, hvis dit depositum + forudbetalt leje eller andre indskud tilsammen ikke overstiger et halvt års leje.

Hvis det overstiger et halvt års leje, er det vigtigt, at dette tinglyses på ejendommen, da man ellers risikerer at miste det overskydende beløb i tilfælde af udlejers konkurs eller ved udlejers overdragelse af ejendommen.

Ansvar for såvel den udvendige som den indvendige vedligeholdelse påhviler som udgangspunkt udlejer.

I praksis aftales det imidlertid så godt som altid, at lejer har den indvendige vedligeholdelse og udlejer den udvendige. I lejekontrakter udspecificeres lejers vedligeholdelsesforpligtelse i alle detaljer, ligesom det normalt tilføjes, at lejers pligt også omfatter pligt til ”fornyelse.” Dette kan vise sig at være særdeles byrdefuldt.

Lejer bør her gøre sig klart, om man ønsker at vedligeholde og om fornødent forny, eksempelvis vand, kloak og/ eller el-installationer skjult i gulve, vægge og lofter.

Ofte accepterer udlejer, at lejers pligter begrænses til ”synbare og umiddelbart tilgængelige installationer.”

Har man følt sig nødsaget til at påtage sig pligter – også vedrørende skjulte installationer – bør ens risiko søges begrænset via tegning af relevante forsikringer.

Ja, udlejer kan kræve leje indtil det tidspunkt, hvor lejer kunne have opsagt lejemålet iht. lejekontrakten.

Er der fx aftalt uopsigelighed for lejer, kan udlejer kræve leje i hele uopsigelighedsperioden. Udlejer skal dog bestræbe sig på at finde en ny lejer, og den lejeindtægt, udlejer derved opnår, skal modregnes i kravet mod den ophævede lejer.

Hvis udlejer ikke kan dokumentere, at han har gjort sig anstrengelser for at udleje fx ved annoncering, kan han miste retten til at kræve leje i uopsigelighedsperioden.

I erhvervslejeforhold kan lejen stige i det omfang, parterne har aftalt, at dette kan ske.

Ofte henvises der til erhvervslejelovens §13, hvorefter lejen kan forhøjes eller nedsættes, hvis den afviger væsentligt fra markedslejen.

”Markedslejen” betragtes som den leje, en kyndig lejer og en kyndig udlejer på varslingstidspunktet ville aftale for det pågældende lejeforhold.

I fastlæggelsen indgår hensyntagen til vilkår i lejeaftalen, lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Mange erhvervslejere betaler udgifter til lejemålets forsyning af varme, vand og elektricitet direkte til forsyningsselskaberne på grundlag af afregningsmålere.

Imidlertid er der også mange erhvervslejere, der betaler et aconto bidrag til varme, vand og elektricitet.

I disse tilfælde skal forbrugsregnskabet være kommet frem til erhvervslejeren senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hvis udlejer overskrider denne frist, mister udlejeren sin ret til at kræve efterbetaling i det omfang, lejeren har betalt for lidt i aconto bidrag til varme, vand og elektricitet.

Såfremt erhvervslejeren ikke kan godkende forbrugsregnskabet, fordi det fx er uklart, hvad en konkret post dækker over, skal erhvervslejeren senest 6 uger efter modtagelsen af forbrugsregnskabet gøre skriftlig indsigelse, og indsigelsen skal være specifik i relation til, hvilket punkt(er), der ikke kan godkendes.

Udlejeren har da en frist til at indbringe sagen for boligretten, og oversidder udlejer denne frist, får erhvervslejeren automatisk medhold i indsigelsen, hvis den findes begrundet.

Ja, hvis det ikke er aftalt i lejekontrakten, at lejer ikke har afståelsesret, har lejer afståelsesret til en lejer indenfor samme branche.

Medmindre udlejer har vægtige grunde til at modsætte sig afståelse, det kan fx være, at indtrædende lejer ikke har tilstrækkeligt branchekendskab eller for dårlig økonomi.

Hvis lejer er en personlig drevet virksomhed,

• må lejer ikke afstå lejemålet uden ægtefællens samtykke, hvis ægtefællens eller deres fælles virksomhed er knyttet til lejemålet
• kan ægtefællen fortsætte i lejemålet, hvis lejer dør.

Nej, de regler, der er fastsat i erhvervslejeloven, gælder, medmindre andet er aftalt.

Der kan derfor godt være bestemmelser i loven, som gælder i lejeforholdet, selvom de ikke fremgår af kontrakten.

Der kan ligeledes være bestemmelser i lejeaftalen, som parterne har aftalt, men som i henhold til lovgivningen ikke kan/må aftales, hvorfor sådanne bestemmelser er ugyldige.

Det er derfor vigtigt at have en kyndig rådgiver med på sidelinjen, inden man underskriver en kontrakt.

Nej, det kan udlejer ikke, i hvert fald ikke, hvis der er tale om en væsentlig del af lejemålet.

Nej, det kan han ikke, men når forholdene kræver det, så har han adgang til lejemålet.

Nej, udlejer kan, bortset fra misligholdelsestilfælde, kun opsige lejemålet med henvisning til,

• at udlejer selv skal bruge lejemålet (med 1 års varsel). Opsigelsen skal dog være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold, eller
• at udlejer kan dokumentere, at ejendommen skal nedrives eller ombygges således, at fraflytning er nødvendig (med varsel som aftalt i lejekontrakten).

Ja, det kan han, selvom det lyder ulogisk, grundet aftalen om uopsigelighed.

Ja, hvis det er aftalt i lejekontrakten.

I så fald skal omkostningerne være specificeret og udgiftens størrelse tillige være angivet. Er de ikke det, er udlejer som udgangspunkt afskåret fra at opkræve udgifterne. Dette gælder dog kun de udgifter, som udlejer var bekendt med ved aftalens indgåelse, og såfremt den manglende oplysning ikke har forringet lejers retsstilling.

Ja, hvis der er tale om sædvanlige installationer i det lejede, medmindre ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen.

Lejer har også ret til at foretage ændringer, der er sædvanlige for den type virksomhed, som lejer efter lejekontrakten har ret til at drive fra de lejede lokaler, eller hvis der er tale om ændringer, der skal laves for at opfylde et påbud fra det offentlige.

Lejer bør dog med udlejer aftale, at der ikke skal ske en tilbageføring af ombygningen, når lejemålet ophører, da det kan være en bekostelig affære.

Det korte svar er nej.

Nogle erhvervslejere kan få behov for at fremleje de lejede lokaler helt eller delvist til en anden.

Det kunne fx være et ønske om at etablere et shop-in-shop-koncept, men hvis ikke lejekontrakten giver lov til det, kan udlejer blot sige nej.

Sørg derfor for at få aftalt en ret til hel eller delvis fremleje, når du indgår en lejekontrakt.

Når der i lejekontrakten står, at lejen skal betales hver den 1. i en måned, skal lejeren så betale den 1. i en måned for, at lejen er betalt til tiden?

Nej, hvis betalingen sker (er på udlejers konto) den 3. hverdag i en måned, er betalingen sket til tiden.

Hvis denne 3. hverdag er en lørdag, en helligdag eller grundlovsdag, udskydes sidste rettidige betalingsdag til den 1. hverdag.

Hvis fx skærtorsdag falder den 1. april, vil sidste rettidige betalingsdag således blive den 9. april, såfremt lejen ifølge kontrakten forfalder til betaling den 1.

Det er vigtigt at betale til tiden, idet manglende rettidig betaling kan føre til, at udlejer kan ophæve lejemålet med øjeblikkelig virkning.